10 juli 2007

Hvordan var det så?

Jeg synes, det meste af forløbet har været ganske sjovt. Nogle ting har drillet - også mere end sjovt var, især hvis det var en af dem, jeg ikke kunne se (personligt / fagligt) nytte af.
Jeg vil gerne være med en anden gang; men jeg synes, det har varet for lang tid. På et tidspunkt var jeg ved at gå fuldstændig kold.
Det har krævet nogen stædighed at nå det hele i den almindelige travlhed og hverdagen med lister, hjemmelånere, indkøb til lektiecafé, bogpleje og diverse småprojekter etc.
Det bedste er naturligvis, at jeg har fået udvidet min horisont, så jeg bedre fatter, hvad der tales om. I tidens løb har jeg ellers lært mange underlige udtryk og begreber (som jeg kun delvis forstod), da jeg på 32. år er gift med en datalog og i 3 år boede sammen med yderligere to af slagsen. Andre (isør dataloger og ingniører) i vores omgangskreds fattede ikke, en bibliotekar kunne holde det ud - men hverken Uffe, Jens eller Bodil er jo fagidioter.

1 kommentar:

Bente Jensen sagde ...

Til lykke, du er igennem, på trods af koldhed :-) Nogen gange er det godt at være stædig. Jeg er glad for alle kommentarer, vi har jo også skulle lære af dette forløb og jo mere konstruktiv kritik vi får, jo bedre kan vi gøre det en anden gang.
Jeg har jo også selv lært en masse, f.eks. vidste jeg ikke før dette forløb hvad en geocacher er, det ved jeg nu. Tak for det og tak fordi du har gidet lege med os.